Forfatter Michael Kamp legede allerede med kunstig intelligens tilbage i 2017. Nu har han genbesøgt den seneste version af ChatGPT, som hele verden taler om. Michael ser optimistisk på den nye teknologi og spår, at forfatterne ikke uddør lige om hjørnet. Men han indrømmer også, at han måske tager fejl.

Debatten om anvendelsen af AI i kunst

Det kommer vist ikke bag på nogen, at AI-teknologien har taget et kæmpe spring fremad og er blevet tilgængelig for den brede offentlighed i form af tekst-til-illustration-systemer. Det har affødt en mindre onlinekrig mellem illustratorer og kunstnere på den ene side og folk, der har kastet sig over den nye teknologi på den anden.

Debatten her bliver ofte både skinger og sort/hvid – enten er man imod anvendelsen af AI, eller også kan man se en masse fordele i teknologien. Nu har vi forfattere fået vores egen AI-udfordring i form af ChatGPT.

ChatGPT er en chatbot, der er i stand til at forstå almindelig tekst og svare med naturlige formuleringer. Den kan skrive essays, digte, korte noveller og rap-tekster, og i modsætning til tidligere modeller, der tydeligvis ikke forstod, hvad de selv skrev, så forstår ChatGPT kontekst og kan huske hovedpersoner. Du kan f.eks. bede den om at skrive en historie om en pige, der farer vild i en skov, og den vil på 20-30 sekunder producere en lille 200-300 ords historie, hvor den selv fylder detaljer på.

Min leg med AI

Jeg er selvfølgelig meget nysgerrig over dette nye bidrag til min branche og har brugt nogle dage på at lege med ChatGPT for at se, hvad den kan, hvad den har af begrænsninger, og om jeg evt. skal føle mig truet.

Tilbage i det Herrens år 2017 tog jeg et kig på de daværende modeller og skrev et lille indlæg på min blog. Modellerne producerede sludder. Interessant sludder, men dybest set tekst uden struktur eller narrativ.

ChatGPT blæste sokkerne af mig.

De små noveller, den skriver, er ikke noget, der imponerer sammenlignet med en menneskelig forfatter, men det er dog rigtige historier med hovedpersoner, en narrativ struktur og genrebevidsthed. Og den husker, hvad man er i gang med, så man kan bede om at få tilføjet elementer til historien, forlænge den eller omskrive den helt. Og den gør det. På sekunder.

Men mest imponeret blev jeg, da jeg ville se, om den kan efterligne forfattere.

Edgar Allens Poe’s digt ”The Raven” bør være kendt af alle, og jeg bad ChatGPT om at omskrive digtet til at handle om en kat i stedet for en ravn.

Her er, hvad den producerede:

”Once upon a midnight dreary, while I pondered, weak and weary,
Over many a quaint and curious volume of forgotten lore,
While I nodded, nearly napping, suddenly there came a tapping,
As of someone gently rapping, rapping at my chamber door.
“Tis some visitor,” I muttered, “tapping at my chamber door-
Only this and nothing more.”

But then the tapping grew louder, and a feline voice did sound-
“Master, oh Master, hear my plea,
Open up the door for me,

For I am not just any cat,
But the one that you have kept,
And now I beg of you, my lord,
To let me back within your walls.”

I opened wide the chamber door, and in the darkness I could see-
A black cat, with eyes so bright,
And fur as soft as velvet night.

“Speak to me,” I said, entranced,
“Tell me of the things you’ve seen,
Of the secrets of the night,
And the mysteries that lie within.”

The cat sat down before me then, and began to speak in rhyme-
Of the shadows that danced and played,
And the ghosts that wandered through the night.
It spoke of love and loss and fear,
And the things that we hold dear,

And as I listened, spellbound,
I knew that I had found
A companion for the lonely hours,
A friend to keep me company,
A black cat, with eyes so bright,
And fur as soft as velvet night.”

Jeg sad tavs et par minutter efter at have læst dens omskrivning. Det tog den sekunder. Sekunder. Og den ville kunne lave nye variationer igen og igen og igen.

For første gang blev jeg en smule forpustet over fremtidsudsigterne. Jeg skriver ca. 1000 ord på en god skrivesession, der som regel varer et par timer. Plus en times opvarmning. Og en pause. Det vil tage ChatGPT under to minutter at producere min dagsration, og den kan blive ved. Den bliver ikke træt. Den skal ikke have pauser. Den bliver ikke distraheret af Youtube eller manglen på cola og kaffe. Heldigvis producerer den endnu ikke tekster, der er på niveau med en professionel forfatter.

Jeg prøvede at få den til at skrive en stribe rap-battles, og den forstår både hvad et rap-battle er, og hvordan de er bygget op. To stridende parter, der skiftes til at disse hinanden ud fra deres respektive baggrund. De er ikke ligeså skarpe eller opfindsomme som ”rigtige” rap-battles, men fordi det tager den sekunder, kan man hurtigt plukke de gode formuleringer ud og samle dem.

Efter et par dage begyndte jeg at gennemskue modellen. De små historier er bygget op over en fundamental ”ro – roen brydes – roen genoprettes” berettermodel, og der tilføjes en standardslutning, hvor hovedpersonen aldrig vil glemme, hvad der lige var sket. Den er virkelig god til at beskrive scener, hvor den bruger både sanser, følelser og plot, men efter at have læst en masse af dem, begynder man at kunne genkende modellen. Handling, beskrivelse, sanser, følelser, handling, beskrivelse, osv. Den varierer rækkefølgen, men kommer hele vejen rundt hver gang. Den tjekker alle boksene.

Ligesom AI-billeder har et udtryk, man hurtigt lærer at genkende, har AI-tekster en rytme, du kan gennemskue med lidt øvelse. Hvis den skal udtrykke holdninger, helgarderer den og giver dig to modsatrettede, du selv kan vælge imellem. Den er god til at udtrykke sig, men vag og tager sjældent chancer på samme måde, som et menneske ville gøre.

Er Ai fremtidige forfatteres værktøj?

Jeg er ikke så bekymret for, at en AI gør mig forældet som forfatter, men ser stort potentiale i teknologien som forfatter-assistent. En AI har ikke noget på hjerte – den er ikke drevet af en trang til at fortælle historier. Den gør pænt, hvad man beder den om og kan producere tekst, men den skal dirigeres. Jeg tænker, at sådanne systemer kan blive en stor hjælp for forfattere som en opgraderet version af den synonymordbog, de fleste af os flittigt bruger i Word. Hvis mine hovedpersoner render rundt i en skov, og jeg skal beskrive deres omgivelser for tredje gang, så begynder jeg at løbe tør for ny måder at beskrive træer. Vi har en tendens til at blive fastlåste, når vi allerede har beskrevet en ting, så det er svært at beskrive tingen på en ny måde. Her kan AI’en spytte en stribe forslag ud på et øjeblik, og jeg får ny inspiration til beskrivelserne. Du kan bede den komme med forslag til bynavne i en high fantasy setting, og den vil spytte en lang liste forslag ud. AI’ens superkraft er, hvor hurtigt den producerer tekst, men teksten er ikke noget i sig selv uden bearbejdning.

En anden svaghed for AI’en er, at den er underlagt en ret streng moderation. En lang stribe emner strider imod retningslinjerne, blandt andet vold. Som horror-forfatter støder mine temaer og tekster tit direkte sammen med AI’ens regler, så den ikke kan gøre, hvad jeg beder den om.

Folk, der smelter, og døde børn gør den utilpas.

Forfatterbranchen og AI

Forfatterbranchen er ikke truet af AI. Ikke på samme måde som illustratorerne, da forfattere arbejder på en fundamental anden måde. Vi bliver sjældent hyret til at skrive et bestemt projekt, men skal selv henvende os til forlag og kæmpe for at få vores værk på gaden. Samtidig er forfatterbranchen virkelig svær at komme ind i.

At stå med et godt manuskript i hånden er jo kun første skridt. Så skal du finde et forlag. Og hvis et forlag godtager manuskriptet, skal det redigeres. En AI kan ikke (endnu) redigere eller samarbejde med et forlag på samme måde som et menneske. En forfatter arbejder gratis i redigeringsfasen, så jeg tror, der går lang tid, før forlagene begynder at udgive AI-litteratur. Så kan en håbefuld AI-forfatter selvfølgelig selvudgive den rå tekst, men det er næppe en trussel. Da selvudgivelser i sin tid blev en ting, steg mængden af årlige udgivelser markant. Det gjorde selvfølgelig konkurrencen for nye forfattere hårdere, men betød næppe det store for de forfattere, der allerede havde skabt sig et navn.

Der udkommer, så vidt jeg ved, omkring 18.000 titler om året i Danmark. Det er ikke svært at få en bog på gaden. Det er svært at skaffe læsere til den.

Når først man står med bogen i hånden, skal man kæmpe for at få anmeldelser. For at få en lektørudtalelse. Alt for mange gode titler drukner fuldstændig i mængden, og mens AI-litteratur ikke vil gøre situationen nemmere, så vil de næppe skubbe menneskeforfattere om bag i køen.

Jeg forudser, at AI-litteratur betyder endnu en stigning af mængden af titler, med de udfordringer det medfører, men ikke at de overtager markedet. Det bliver sværere for debutanter at blive set og læst, er mit gæt.

Fremtiden for AI

Og mens jeg tager fremtiden roligt, så er jeg allerede ved at blive overhalet. Mennesker er notorisk dårlige til at forudse ekspotentiel vækst. ChatGPT er baseret på GPT-3. GPT–4 er allerede på vej og ser ud til at være en voldsom opgradering.

En konkret ting, vi alle sammen kommer til at forholde os til, er vores kontrakter med vores forlag. Kan mit forlag blive ved med at udgive Michael Kamp bøger, når jeg en dag stiller træskoene? Hvis en fremtidig AI skriver lige så gode – eller bedre – Michael Kamp bøger, hvordan skal en kontrakt så skrues sammen? Det er rettigheder, vi skal have styr på.

Problemstillingen kan lyde kunstig, men vi kender den allerede fra Hollywood. Her har flere afdøde skuespillere været med i nye film via CGI. Jeg tror stadig ikke, at skønlitterære forfattere vil være specielt truede, men mange andre brancher bliver kastet ud i det uvisse.

De selvkørende biler har været på vej i mange år, og når de endelig ankommer, vil de udslette chauffør-erhvervet. AI-programmer er markant bedre til at diagnosticere ud fra scanninger og røntgenbilleder end menneske-læger. Advokatassistenter er allerede ved at blive udkonkurreret af AI-assistenter, der kan gennemtrawle tusindvis af sager på sekunder. Og bliver vi lige her til slut i advokatbranchen, så kan jeg fortælle, at udviklerne forsøgte at få ChatGPT til at gennemføre den amerikanske eksamen for advokater uden at optimere den. Altså uden at tilføje særlige databaser eller træne den specifikt i lovtekster. Den dumpede og scorede i snit 17% dårligere end de andre menneskelige eksaminander.
Kun 17%
De forventer at GPT-4 kan bestå.
I år.
2023.
Det er meget muligt at jeg må æde mine ord i den nærmeste fremtid.
Jeg glæder mig.

Artiklen er skrevet af Michael Kamp, forfatter med 44 titler på det danske marked. Han skriver hovedsageligt horror og børnebøger, og gerne horror til børn, men har afstikkere til voksenlitteratur og de andre kulørte genrer. Michael er også interesseret i teknologi, og hvordan den teknologiske udvikling former vores fremtid, med de udfordringer og problemstillinger det jo altid medfører. Er du nysgerrig på hans vidtfavnende forfatterskab, kan du læse mere om ham på hans egen hjemmeside.