To anbefalinger, der begge leger med fortælleperspektiv og det at vokse op
I Fiktioner er vi glade for gode historier, og vi vil så gerne dele dem med andre.
Vi har tidligere været vidt omkring. Fra artikler om sociale medier og forlagsbranchen til et godt gammeldags hørespil på steroider. Nu er det tid til skønlitteratur og andre former for tankevækkende underholdning.
Denne gang anbefaler vi nemlig to historier, der leger med fortælleperspektivet. Hvis man er sådan en, der kan lide at nørde med point of view, upålidelige fortællertyper og ikke-kronologiske fortællerforløb, så er der virkelig meget inspiration at trække ud af de to anbefalinger, og det bedste er, at man er underholdt hele vejen.
Roman: Årene af Annie Ernaux
Vores første anbefaling er Franske Annie Ernaux’s roman ”Årene”. Den har netop vundet Nobels Litteraturpris.
Ved første øjekast forekommer bogen at være højlitterær. Der er ingen kapitler, men udelukkende løse tekstbidder, der varierer i længde og slutter hist og her. Der er ikke en tydeligt fremadskridende historie – shit, der er ikke engang en tydelig fortæller eller hovedperson. Ind i mellem drukner teksten i franske gloser, som man skal være mere end almindeligt frankofil for at fange. Men hæng i, for efterhånden som bogen skrider frem, finder man ud af, at den er lidt af et unikum.
Bogen læses med en følelse af at sidde overfor en gammel kvinde i en the salon, mens hun i én lang og stor udånding blotlægger hele sin (og Europas) livshistorie fra mellemkrigstiden til i dag.
Bogen bliver særligt vedkommende, når man som læser når sin egen generation, og de mange referencer til internationale begivenheder pludselig bliver vedkommende.
Det er en lille sær erindringsroman, skrevet i et sprog der sprudler af overskud, og i en aparte stream of consciousness-stil der suger læseren ind. Det er ikke en bog for alle, men den har et litterært greb som måske især forfattere og andre tekst- og sprogglade nørder vil finde interessant.
TV-serie og roman: Fleishman is in Trouble af Taffy Brodesser-Akner
Fleishman is In Trouble er domestic drama med et snert af mysterium over sig. Den handler om en skilsmisse, der sætter ALT i perspektiv.
I midten af livet kører lægen Toby Fleishman og kulturagenten Rachel Fleishman sur i deres ægteskab. Toby går mere op i sit lægekald og familieværdier end på at tjene penge. Hans kone Rachel derimod er ambitiøs og stræber efter dyre lejligheder, flotte skoler til deres to børn og andre statusobjekter. Det starter med små uoverensstemmelser, der gradvist vokser sig større, og det kommende trainwreck ligner så mange andre overklasseskilsmisser.
I starten ser vi skilsmissen gennem Toby øjne, men ret hurtigt glider vi over i gymnasieveninden Libbys perspektiv. Hun står på sidelinjen og får fortællingen sådan lidt tilbageskuende. Den fortælles nemlig i flashbacks, da Toby pludselig møder op til en gammel elevfest, som han ikke har frekventeret i alt den tid, han har været gift med Rachel. Her møder han Libby for første gang, siden brylluppet.
Libby har også knas i sit ægteskab. Hun drages ind i Tobys vanskeligheder med at få livet som singlefar til at køre. Mens de to gamle venner drøfter singlelivet og anstrengelserne i ægteskabet, opstår der (måske) en gnist i mellem dem – nu ligger der et trekantsdrama og lurer under narrativet, hvilket lige sætter spændingen et nøk op.
Da Rachel en dag ikke henter børnene som aftalt, tager Libby i første omgang Tobys parti. Den ene uge tager den anden og Rachel stopper helt med at tage telefonen. Tilbage i New Yorker lejligheden er Toby ved at eksplodere i selvretfærdigt raseri, indtil en tanke slår ham: Hvor godt kender han i virkeligheden sin kone? Også Libby bliver i tvivl – Er Rachel virkelig sådan en heks som Toby påstår, eller er der mon sket Rachel noget?
Bedst som mysteriet tager til, skifter perspektivet til Rachel og man må som tilskuer indse en af fortællingens helt store pointer: Der findes ingen helte og ingen skurke – kun grå nuancer som mudres sammen i de mennesker, som vi kalder for vores venner. Det viser sig, at Rachels historie slet ikke er så ligetil. Perspektiv er ALT!
Mod slutningen tager Libbys perspektiv over, og hendes eget semikatastrofale ægteskab bliver en form for metafortælling der spejler Rachel og Tobys ægteskab.
TV-serien er vanvittigt velkomponeret og velspillet af Jesse Eichman (Toby), Claire Danes (Rachel) og Lizzy Caplan (Libby), og så er den præcis så lang, som den skal være – 8 afsnit.
Man bliver mindet om Gillian Flynns ”Gone Girl”, der også på eminent vis leger med fortællerperspektiver i samme genre.
Fleishman Is In Trouble kan opleves som Tv-serie på Disney+ eller som engelsksproget bog og lydbog på dit lokale bibliotek/E-reolen.
Det er dette års tv-højdepunkt – indtil videre.
Trailer til serien finder du her
Anbefalingen er skrevet af Jannik Landt Fogt, der udover at nørde igennem i alt fra sci-fi hørespil til tegneserier og digtsamlinger også er forfatter til bogen “Elektrisk blå som et 80’er digt.”
Følg ham på Instagram.
HVAD SKAL VI ANBEFALE NÆSTE GANG?
SKRIV TIL OS PÅ KONTAKT@FIKTIONER.DK