Der var engang en bygning af så elegant og let karakter, at den blev besøgt af mennesker fra fjerne egne af hele den vide verden. Placeret i midten af det ganske kongerige lå bygningen og lokkede med oplevelser af en helt særlig karakter. Ikke mange måneder gammel og allerede berømt. Det måtte man forstå.
Moderne klædt i træ slangede den sig langs de smukt, nyanlagte stier, mens den solede sig i tanken om de mange blomster og træer, der snart ville gøre stedet endnu smukkere. Selv hovedindgangen var af en særlig støbning, og lå ikke midt på bygningens facade som hos så mange andre imposante steder med storhedsvanvid, næ denne bygning forstod at lade sine besøgende blive nysgerrige og selv finde døren til sine oplevelser.
Lige der, midt i den gamle del af Odense, lå den og mæskede sig i 1800-tals charme og brostensbeklædte gader. De lave omkringliggende byhuse sukkede af misundelse over deres nye, frie nabo, der forstod at smykke sig med moderne fjer. Selv var de underlagt stramme fredningsforordninger, ja selv at få rettet en skæv fordør eller løftet et par trætte vinduer var strengt forbudt. Man måtte resignere og vise tidens tand til de utallige horder af besøgende, der valfartede mod den nye nabo. Ja, faktisk var det ikke et let arbejde at stå skildvagt for så vigtig en bygning. Og det er ganske vist.
Tvungen kulturoplevelse
I februar 2023 besøgte min familie og jeg H.C Andersens nye museum i Odense. Mor, far og to piger på 7 og 11 år. Det var uden mindste tvivl morens idé at forsøge at skubbe lidt kultur ind i sine unger, og annonceringen af besøget blev ikke modtaget med allerstørste jubel. Selv min mand så en smule træt ud, muligvis på grund af tidligere museumserfaringer med sin historieuddannede hustru. Humøret lettede dog ved udsigten til en forudgående brunsvigersmagning.
Bygningen i sig selv er et besøg værd. Den moderne arkitektur står i skarp kontrast til den omkringliggende historiske bydel, hvor den nyanlagte park formår både at adskille og samle de to kontraster på fineste vis.
Eneste anke fra min side i forhold til udenomsarealerne er den travlt befærdede cykelsti, der skærer igennem området. Formentlig et byplanlægningsmæssigt kompromis, men så mange besøgende versus cyklister med fart på virker som en ret uheldig kombination.
Du bestiller tid til besøget og betaler din billet på forhånd. Ved første øjekast virker det som et levn fra coronatiden, men det har dog en naturlig forklaring. Udover at sikre en hensigtsmæssig fordeling af besøgende, sikrer det også, at der er et headset ledigt til dig, når du ankommer. For ja, udstillingen er interaktiv og opbygget ikke kun ud fra genstande på display, men også historien omkring dem levende indtalt af skuespillere. Hotspots i lokalerne registrerer, hvor du er, så headsettet kan levere den rigtige historie. Et set-up, der i øvrigt fungerede i langt de fleste tilfælde, så længe man huskede at blive stående det rigtige sted. Du slipper med andre ord for at læse en masse halvkedelige plancher. Headsettet er stort, og min 7-årige tog det ind i mellem af, uden dog af den grund at føle sig udenfor.
Indvendigt har museet også fået fuld skrue på designet. Besøget er ensrettet, og du bliver guidet igennem lokaler af så forskellig karakter, at det er formålsløst at beskrive det hele her. Det er en oplevelse. Inden du igen bliver sluset ud i foyeren ender alle i en stor hall, der er indrettet i eventyrzoner. Fra at have været fokuseret på Andersens liv og levned, får du nu mulighed for at dykke helt ned i selve eventyrerne. Men (igen) ikke på traditionel vis. Eksempelvis kan du blive deltager i et datingshow med en temmelig kræsen prinsesse (dur ikke, væk!), besøge udstillingen til ære for ærten (den, der kom museum til sidst, husker du måske) eller designe tøj til en besværlig kejser. Det er sjovt for både børn og voksne og virkelig godt lavet.
Og her kunne besøget slutte, men har du børn med, bliver det rigtig godt nu. Især hvis du har et par kreatossede størrelser, som jeg har. I direkte forbindelse med museet, kan du nemlig også besøge Ville Vau. Det er med i entréprisen og kræver ikke samme tidsbestilling som udstillingen. I underetagen er der udklædningstøj. Bah, tænker du så måske. Er det fedt? Ja! Det er mega-fedt! Faktisk så fedt, at selv min pre-teen syntes, det var fedt. Det er vanvittigt lækkert og flot lavet. Teaterkostumekvalitet pakket ind af en designer med en fantasi på speed. Der er selvfølgelig også bygget kulisser op i hele underetagen med huse, robåde, overdimensionerede åkander og hvad ved jeg.
Overetagen er dedikeret til kreaverdenen. Her er malegrej, staffelier, tegnepapir, tusser, blyanter, decoupage og 100 andre muligheder. Og du giver den bare gas. Der er ingen restriktioner, og der bliver ikke set skævt til voksne, der også sidder og nørkler.
Vi endte med at bruge det meste af dagen på museet og Ville Vau. Er du i Odense eller omegn med en dag i overskud, så gør dig den tjeneste at besøge stedet. Billetprisen er overkommelig på 165,- pr. voksen, og oven i det kan du medbringe dine unger gratis, så længe de er mellem 0-17 år.
Stedet er et studie i gennemtænkt historie- og kulturformidling, som jeg personligt ikke har oplevet andre steder i Danmark.
Anbefalingen er skrevet af Christina Lassen-Andersen, der er forfatter til bøgerne Mørkelagt og Tabte drømme. Derudover er hun ejer af Forlaget Fjorden, der blandt andet også tilbyder professionel betalæsning og korrekturlæsning.
Følg hende på Instagram.
KENDER DU DEN NÆSTE, FANTASTISKE ANBEFALING?
SEND OS ET TIP PÅ KONTAKT@FIKTIONER.DK