Det bliver mere og mere populært at finansiere projekter og udgivelser via crowdfunding. Baseret på egen erfaring, får du her i artiklen et overblik over det reelle arbejde i at samle penge ind. Der ligger nemlig langt mere bag en crowdfundingssucces end at trykke på go i et system.
Her i Fiktioner har vi tidligere berørt forfattergerningens økonomiske vilkår. Både med en artikel om litteraturpuljerne under Statens Kunstfond og et mere generelt overblik i artiklen ”Men kan du virkelig leve af at skrive?”. Denne gang får du et indblik i en mulighed for at finansiere et konkret projekt eller udgivelse – nemlig crowdfunding.
Hvis du leder efter en detaljeret guide til, hvordan man sætter en kampagne op og gennemfører den, så finder du det ikke i denne artikel.. Men heldigvis findes der masser af step-by-step vejledninger rundt omkring på nettet. Hvis du derimod vil undgå at begå nogle af de fejl, jeg lavede, kan du roligt læse videre.
I løbet af 60 dage – fra august til midt oktober 2020 – crowdfundede jeg en del af udgivelsen af min bog “Tabte drømme – kvinder og spontan abort”. Jeg brugte den danske platform Booomerang og indsamlede det fulde beløb: 25.000,-
Crowdfunding er en måde for små virksomheder eller privatpersoner at indsamle penge på. Der er flere forskellige metoder rækkende fra ren donation til belønningsbaseret, hvor du efterfølgende modtager produktet som en af de første. I Danmark er Kickstarter, Coop crowdfunding og Booomerang nogle af dem, der favner bredest. Der findes adskillige andre, der har specialiseret sig i mindre områder.
Artiklen er med andre ord baseret på min egen erfaring, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at den erfaring altså er tre år gammel. Det er temmelig meget i et marked, der hele tiden udvikler nye platforme og måder at kommunikere sit budskab. Jeg vil dog alligevel mene, at netop de primære budskaber stadig er de samme.
Jeg lærte en del undervejs. For selvom jeg selvfølgelig havde gjort mit forarbejde grundigt og havde styr på alle detaljerne og processen, så viste det sig, at det havde jeg jo ikke helt alligevel.
Jeg valgte crowdfunding af to årsager. Den første (og største) var finansielt begrundet. Det er dyrt at udgive og især at trykke en bog, der er fuldt layoutet med billeder og opsætning i farver. Den anden var et slet skjult håb om, at bruge kampagnen som en form for opstartsreklame, der kunne give bogen lidt luft under vingerne allerede inden udgivelse.
Hav styr på processen og platformen (HELE f…… vejen!)
Måske står du lige nu samme sted, som jeg gjorde dengang. Du har besluttet dig for, at crowdfunding er den rigtige vej for dig og dit projekt. Måske har du forgæves søgt en masse fonde, sparegrisen er for mager, og du må erkende, at der skal mere til. Du har gjort dit forarbejde og føler dig klar.
Du har googlet og youtubet dig gul og grøn og syntes egentlig, at du har styr på det. Du begynder at nikke overbærende og selvsikkert, når du læser andres ord om crowdfunding. Du har måske oven i købet talt med andre, der har crowdfundet og føler dig sikker på, at hvis de kunne, så kan du dælme også!
Du har valgt en platform, skrevet en verdens bedste salgstale og har fuldstændig styr på dine incitamenter og dit budget. Godt. Det er her, du skal stoppe op og gøre to ting:
For det første skal du donere 50 kroner til et af de andre projekter på den platform, du har valgt. Udover at være god karma, så lærer du first hand, hvad man som den glade giver udsættes for af formularer og mails undervejs. Havde jeg gjort det, havde jeg valgt en anden platform. I min optik er det nemlig ALT for besværligt at donere penge, når man skal klikke sig igennem 17 steps (plus minus), før man langt om længe rammer betalingsdelen. Hvorfor skal jeg absolut oprette en profil? Og hvor er knappen til MobilePay? Du ved – så du kan donere penge, mens dankortet ligger i tasken i gangen, og du ikke gider rejse dig fra sofaen. Måske er den knap blevet implementeret efterfølgende, men det var den ikke i 2020, og det var et gigantisk minus. Det handler om at anvende en platform, der gør donationshandlingen let, så folk ikke bliver tabt halvvejs i processen.
For det andet skal du teste din projektbeskrivelse og dine incitamenter på nogen andre, FØR du trykker på launch. Basis viden. Muligvis. Men jeg glemte det. Og det betød, at selvom jeg godt kunne rette i min beskrivelse, så kunne jeg ikke røre mine incitamenter, selvom jeg gerne ville. Bordet fangede. Så test det lige af på nogen, ik? Tilret. Test igen. Launch. Og husk også lige at spørge dig selv: Hvis nu mit projekt opnår fuld støtte, kan jeg så holde, hvad jeg har lovet? Kan jeg opfylde mine incitamenter? Sørg for at være realistisk i din kampagne.
SoMe er din bedste ven (og din værste fjende)
Det her har du også læst i din forberedelse. Du ved godt, at du skal give den gas på de sociale medier. Du skal bare spamme derudaf. Hellere for meget end for lidt. Måske har du oven i købet læst, at det er en god idé at opbygge stemningen på forhånd. “Om lidt SÅ…”.
Og ja – det er også en god idé.
Men i samme åndedrag skal du acceptere, at folk kommer til at hade dig og dine indlæg en lille smule. Og i næste åndedrag skal du også acceptere, at du kommer til at hade dig selv og dine opslag en lillebitte smule.
Hvis du minder lidt om mig, så ville du egentlig foretrække at betale det hele selv. Det er absurd grænseoverskridende hele tiden at bede andre mennesker om penge. Personligt var jeg ikke forberedt på, hvor skide træt jeg blev af det. Jeg bruger Facebook, Instagram og LinkedIn. Og hvad der virkede det ene sted, virkede ikke det andet. Nogle dage og tidspunkter er bedre til opslag end andre osv osv.
Det tager tid, og det kræver en større indsats, end du tror.
Et andet eksempel på forfatteres brug af crowdfunding er den kendte danske fantasyforfatter Josefine Ottesen.
Husk i øvrigt lige at forberede din nærmeste familie og din vennekreds. I mit tilfælde handlede min kampagne om støtte til en bog om spontan abort. Herunder mine egne af slagsen. Og det er meget rart, at man som nærtstående liiige har fået det at vide på forhånd, så man ikke får aftenkaffen på tværs. Husk altid dine stakeholders.
Hold kadencen (og pauserne ind i mellem)
Det er et langt, sejt træk at crowdfunde. Den første del går ret nemt. Pengene vælter ind fra familie og venner. Og så stopper det. Helt. Og. Aldeles.
Du panikker og laver et forhastet (læs: lorte) opslag på SoMe. Ingen respons. Ingen penge.
Her skal du have is i maven og vende tilbage til alt det, du læste i starten. Erkend, at det er helt efter bogen. Alle andre oplever det også. Ingen grund til panik. Hold gryden i kog ind i mellem og tillad dig selv at holde en uge eller to fri fra SoMe og crowdfunding. Det sker der ikke noget ved. Faktisk er det rart for alle parter. Du skal selvfølgelig være opmærksom på din projektplan og vide, hvornår det giver mening at skrue op for blusset igen.
B.T. valgte undervejs at sætte fokus på emnet for min bog og smed en stor artikel på både nettet og i papirudgaven med direkte reference til min crowdfundingkampagne. 15.000 mennesker læste artiklen online på to dage – det fik jeg ca. 1000 kroner ud af. Selv med et link i et landsdækkende medie, kan det være svært at hente pengene hjem. Der er ingen genveje i det her. Det er DIG og DIT arbejde på SoMe, der gør forskellen.
Og husk slutspurten! De sidste 10.000 kroner blev indsamlet over de sidste 5 dage af min kampagne.
Ikke alle gider at donere (heller ikke alle dine venner)
Det allerfedeste er, når der begynder at komme penge ind fra folk, du ikke kender! Ikke at der på nogen måde er noget galt med donationer fra dine venner og familie – så absolut ikke! Men når fremmede donerer, betyder det, at dit budskab er begyndt at spredes.
Jeg stod flere gange i situationen, at enkelte nære venner og familiemedlemmer blev ved med at like og dele mine opslag – men som ikke selv donerede. Det er skide svært. For er der tale om en principsag eller en forglemmelse? Og her spillede jeg altså pæn-pige-kortet og holdt min kæft. Jeg forudsatte, at de fleste godt ved, at man ikke donerer penge ved at trykke på “del” på Facebook. Selvfølgelig havde jeg en holdning, men den holdt jeg altså for mig selv. Respekter andres beslutning. Du kender ikke deres privatøkonomiske forhold i detaljer, og for nogle mennesker er 100,- altså bedre brugt på noget andet end på dit selvrealiseringsprojekt.
Så vær taknemmelig for ALLE bidrag. Bevares, det er da mere muntert at få 1000,- men jeg blev faktisk også glad, da en donerede 20,- Alle bække små, du ved.
Ville jeg gøre det igen? Måske. Her tre år efter sidder aversionen mod SoMe marathonen stadig i mig. Det er en god måde at skaffe penge til et projekt, men jeg har på fornemmelsen, at det er lettere, hvis der er noget på spil. Forstået på den måde, at jeg kunne skaffe 25.000,- fordi folk sympatiserede med emnet og budskabet. Jeg tror ikke, jeg havde kunnet gøre det samme, hvis jeg havde skrevet en krimi. Slet ikke når man ikke er en kendt forfatter.
Artiklen er skrevet af Christina Lassen-Andersen, der er forfatter til bøgerne Mørkelagt og Tabte drømme. Derudover er hun ejer af Forlaget Fjorden, der blandt andet også tilbyder professionel betalæsning.
Følg hende på Instagram.
HAR DU EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN,
SÅ HØRER VI RIGTIG GERNE FRA DIG PÅ KONTAKT@FIKTIONER.DK