Lektørudtalelsen… Et ord, man som ny eller kommende forfatter ofte hører blive hvisket med ærefrygt i krogene. Der er ingen sort magi involveret, selvom artiklen her unægteligt ville blive en del mere spændende, men lad os alligevel løfte sløret for, hvorfor lektørudtalelsen er omgærdet med lige dele respekt og frustration.
Hvordan kommer en bog på biblioteket?
Kommer alle bøger ikke på biblioteket, spørger den opmærksomme læser så måske? Og her må jeg desværre skuffe og sige, at nej, det gør de ikke. Langt fra. Som alle andre offentlige instanser er også bibliotekerne underlagt et budget, der ikke tillader, at man smider om sig med penge. Derfor skal der udvælges. Og et af nøglehullerne, en bog skal igennem for at komme på biblioteket, hedder lektørudtalelsen.
Lad os smide nogle tal på bordet. Der udkommer ca 17.000 bøger om året i Danmark. Ønsker forlaget eller den selvudgivne forfatter, at bogen kommer på biblioteket (og det gør de fleste nok), så sender du to eksemplarer af bogen til DBC Digital i Ballerup. DBC er den instans, der er ansvarlig for at registrere, katalogisere og vurdere de bøger, der udkommer i Danmark.
Det ene eksemplar bliver registreret og gemt for eftertiden i ”Dansk bogfortegnelse”. Det andet eksemplar er et ”anmeldereksemplar”, hvilket er en temmelig misvisende titel, da en lektørudtalelse reelt ikke er en anmeldelse i klassisk forstand, men mere om det senere.
Af de 17.000 bøger bliver ca. halvdelen (8.500) bibliotekskatalogiseret. Det vil sige, at udgivelsen bliver vurderet relevant for bibliotekerne. Sagt lidt forenklet får bogen et nummer, så bibliotekerne ved, hvor de skal gøre af den, hvis de vælger at indkøbe den. Men det gør de færreste på det her stadie.
Og så når vi endelig til lektørdelen. Halvdelen af de 8.500 bøger bliver udvalgt til at blive lektørvurderet. Det betyder, at af oprindeligt 17.000 bøger får ca. 4.500 bøger en vurdering.
Hvem vurderer min bog?
Alle lektører er uddannet til formålet og arbejder indenfor biblioteksverdenen. Der bliver gjort en indsats for at matche bogen med lektøren, der har mulighed for at melde sine litterære præferencer ind på forhånd. De bliver aflønnet pr. side – hvilket faktisk ikke er fair. En digtsamling er ofte ikke lang i sidetal, men kræver mindst ligeså meget arbejde som en lang roman. Og et lektørjob skal vel at mærke klares ved siden af ens primære beskæftigelse.
Alle lektørudtalelser indeholder en kortfattet præsentation af bog og målgruppe, en beskrivelse og en vurdering af bogens kvalitet. Og her er der netop ikke tale om en almindelig anmeldelse, der kommer fra fx en bogblogger eller en kulturjournalist. Lektøren skal forholde sig kritisk til bogen i et større perspektiv. Hører bogen til på biblioteket, hvor mange vil den være relevant for osv? Husk de slunkne budgetter her…
Derudover indeholder lektørudtalelsen en henvisning til anden relevant litteratur og sidst – men absolut ikke mindst – en anbefaling med hensyn til anskaffelse. Sidstnævnte står allersidst i en lektørudtalelse, og det er det allerførste, forlaget læser. Det er nemlig afgørende for, hvor mange biblioteker, der vil købe bogen (læs: hvor mange penge, den kan tjene ind). Lige præcis den sætning bliver i øvrigt ikke offentliggjort sammen med resten af lektørudtalelsen, som ellers kan ses på bibliotek.dk efter et stykke tid.
Hvordan udvælger DBC de relevante bøger?
Netop udvælgelsen er grunden til, at lektørudtalelsen er omgærdet af en vis mængde frustration og skepsis i branchen. Især blandt selvudgivere og forfattere på medudgiverforlag hersker der en opfattelse af, at alene deres valg af udgivelsesform har diskvalificeret deres værker.
Lad os starte med at slå fast, at der altså er mange selvudgivere, der modtager en lektørudtalelse. Har du først fået en, er det lettere at få den næste, da der også bliver skelet til tidligere udgivelser i kampen om at komme igennem nåleøjet. Men det er også korrekt, at mange selvudgivere bliver valgt fra simpelthen fordi, niveauet er for lavt. Måske er der fejl i bagsideteksten, eller forsiden bærer præg af ikke at have været i professionelle hænder. Opsætningen halter eller noget helt fjerde. Og ja – så bliver bogen fravalgt. For hvis de ting halter – hvordan står det så til med indholdet? Det er med andre ord værd at gøre sig umage og ikke spare på grafiker og korrektur, hvis du vælger at gå selvudgivervejen.
På papiret er der nogle meget klare retningslinjer for, hvilke kriterier der udvælges ud fra. Eller i hvert fald hvilke typer af udgivelser, der bliver sorteret fra. Du kan læse oversigten her, hvis du er nysgerrig.
Min bog blev katalogiseret, men fik ikke en lektør. Er alt så tabt?
Ikke nødvendigvis. Har du ikke hørt noget efter en måned, kan du kontakte DBC og bede om en status (de bider ikke, og er faktisk ret serviceorienterede).
Er du så heldig, at du ligger inde med en masse gode anmeldelser og/eller omtale fra nationale medier, kan du indsende det og bede dem om at tage sagen op til fornyet overvejelse. Det kan sagtens ske, at de så vælger at sætte en lektør på bogen. Men det kræver, at du rent faktisk har noget at levere. Det er ikke nok med en enkelt bogblogger og en omtale i en notits i lokalavisen. Det er heller ikke nok, at ”dit barns klasselærer var vild med bogen”.
I øvrigt kan bibliotekerne sagtens finde på at købe din bog, selvom der ikke foreligger en lektørudtalelse. Måske har bogen relevans for et bestemt geografisk område, eller den omhandler en historisk begivenhed, som biblioteket finder interessant. Det kræver lidt mere benarbejde fra forfatteren eller forlaget, men det er ikke umuligt.
Jeg er ikke tilfreds med lektørudtalelsen. Hvad kan jeg gøre?
Udover at sætte dig ned og bide i gulvtæppet, er der faktisk ikke så meget at gøre. Jo, du kan godt klage, men du skal ikke holde vejret. I 2022 lavede DBC 4644 lektørudtalelser. De modtog i alt 11 klager…
De 11 klager var i øvrigt lige fordelt mellem forlag og forfattere, børne- og voksenlitteratur. 1 klage blev imødekommet. 10 blev ikke. Generelt kan det siges, at faktuelt forkerte oplysninger bliver rettet meget hurtigt, men andre i stil med ”min lektør forstod ikke min bog” er nærmest umulige.
DBC mener selv, at det lave antal klager indikerer, at lektørerne leverer et godt stykke arbejde. Forlag og forfattere mener, at det er fordi, der alligevel ikke er nogen grund til at klage.
Men hvorfor er den så vigtig?
Det er den, fordi en god en af slagsen kan betale produktionsomkostningerne – herunder en signifikant del af første oplag. Bliver din bog ”anbefalet til indkøb på alle biblioteker”, har det enorm indflydelse på bogens økonomi. Både (selvfølgelig) i form af salg af fysiske bøger, men også i forhold til om eReolen tilvælger e- og lydbogsversionen.
For forfatteren er den også vigtig, da antallet af fysiske eksemplarer på bibliotekerne har indflydelse på, hvor mange bibliotekspenge, du får udbetalt.
Du nævnte frustration i starten af artiklen?
Ja, det er rigtigt. For meget af kritikken omkring lektørsystemet går netop på, at den korte udtalelse har for meget magt. Bibliotekerne har for få penge og lægger derfor meget af deres indkøbsbeslutning over på en vurdering, som en fortravlet, underbetalt lektør har leveret.
Hverken forfatter eller forlag har mulighed for at påvirke beslutningsprocessen særlig meget. Det handler rigtig meget om krydsede fingre og hardcore arbejde for at få bogen omtalt i landsdækkende medier. Noget, man i øvrigt heller ikke bare lige gør.
Det bedste råd i sagen omkring lektørudtalelser er – som tidligere nævnt – at gøre sig umage. Forstå den konkurrence, som din bog er oppe imod. Forstå lektørens arbejde og processen, din bog skal igennem. Er du selvudgiver, så hyr en professionel grafiker og korrekturlæser, så bogen ikke falder på noget så irriterende som stavefejl og amatøromslag.
Artiklen er skrevet af Christina Lassen-Andersen, der er forfatter til bøgerne Mørkelagt og Tabte drømme. Derudover er hun ejer af Forlaget Fjorden, der blandt andet også tilbyder professionel betalæsning og korrekturlæsning.
Følg hende på Instagram.
HAR DU EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN,
SÅ HØRER VI RIGTIG GERNE FRA DIG PÅ KONTAKT@FIKTIONER.DK