En forfatter skriver en bog, et forlag producerer den i fysisk form – og så … sker der noget magisk, så den ender på boghandlernes hylder…? Eller også indgår den i et nøje koordineret distributionsforløb for at nå frem til dig som kunde. I artiklen her får du mulighed for at nørde dig ned i bogens vej ud i verden.
Den fysiske bog
Hvis du går ned i din lokale Bog & idé og gerne vil læse noget andet end det minimum af bøger, der gemmer sig bag alt legetøjet, så tilbyder de formentlig at bestille den hjem til dig. Måske vil du gerne støtte en lokal butik og siger derfor ja tak frem for at gå hjem og bestille den online. Boghandleren går så ind i et IT-system og søger bogen frem. Dernæst går der en ordre videre til den distributør, der har bogen på lager. De pakker og sender den til boghandleren, der ringer til dig, så du kan hente bogen – og voila, du sidder med benene oppe i sofaen med næsen i din nye bog.
Måske syntes du, det er nemmere at bestille bogen på nettet? Du går på Saxo eller en af de andre portaler, finder bogen og køber den. Nu sker der sådan set det samme som før. Saxo lægger en bestilling på bogen hos distributøren via samme IT system. Denne gang bliver den bare sendt direkte hjem til dig – og voila, du sidder igen med en kop te og din nye bog.
Der er med andre ord ikke den store forskel på arbejdsgangen. Både den fysiske og onlineboghandleren får ca. 35% rabat af bogens nettopris. Det er deres indtægt. Er du nysgerrig på fordelingen af bogens indtjening, kan du dykke ned i en af Fiktioners tidligere artikler om netop det emne: Men kan du virkelig leve af at skrive?
Distributørerne
Men lad os lige at vende tilbage til trinnet, inden bogen ender på dit sofabord – nemlig der, hvor den bliver plukket fra et stort lager og afsendt.
Der findes to distributører af fysiske bøger her i landet. Den ene hedder DBK, og den anden hedder Dafolo. Begge har store lagre liggende strategiske steder i Danmark. Begge har både store og små forlag på kundelisten. Begge tilbyder forskellige løsningsmuligheder til forlag afhængig af behov. DBK lever udelukkende af distribution af bøger og er størst på markedet, hvor Dafolo er mindre og spreder sin forretning bredere, blandt andet ved at drive forlagsvirksomhed primært rettet mod undervisningssektoren.
Det er naturligvis ikke gratis, hvis man som forlag ønsker at benytte sig af en distributionsløsning. Det kan fx koste et ekspeditionsgebyr pr. solgt bog plus oprettelse. Men derudover er der selvfølgelig nogle fordele. Som forlag behøver du ikke selv at styre dit lager. Distributøren sørger for alt det praktiske, og du kan til hver en tid logge ind i det bagvedliggende system og se, hvor mange bøger, du har på lager. Du kan også se, hvor mange eksemplarer de har solgt og faktisk også til hvilken boghandler. En gang om måneden modtager forlaget en salgsoversigt og en faktura på håndteringsgebyr. Ønsker du som forlag at minimere dine trykomkostninger, så samarbejder distributøren selvfølgelig også med trykkerierne, så der automatisk bliver trykt en mindre ny omgang bøger, når lageret er ved at være i bund. Nemt og bekvemt.
Som kunde mærker du selvfølgelig ikke det bagvedliggende maskineri, der skal til, før du modtager din bog. Bliver leveringen forsinket, er det meget sjældent boghandlerens skyld. I spidsbelastningsperioder (fx omkring juletid) er distributørerne hårdt pressede for at levere de mange ordrer.
Der er med andre ord ikke den store forskel på de to spillere på markedet, og om du som forlag vælger den ene eller den anden kunne være et spørgsmål om tilfældigheder. Det er det dog ikke.
Bogportalen
Kan du huske IT systemet, som boghandleren brugte til at finde og bestille den ønskede bog? Det system hedder Bogportalen, og er en B2B IT portal, der er ejet af DBK. For at du som kunde på nettet (eller fysisk boghandler) overhovedet skal kunne finde frem til en specifik bog, så skal den være registreret på Bogportalen. Forlaget eller forfatteren selv kan sagtens sælge bogen udenom, men så kan fru Larsen ikke gå i sin lokale boghandler i Vojens og bestille den, og hun kan heller ikke søge den frem på Saxo. Forlaget kan selvfølgelig være heldig, at hun googler den og derfor finder den på egen webshop, men så skal fru. Larsen også virkelig gerne ville have fat i lige netop den bog.
Sagt på en anden måde så er et forlag voldsomt afhængig af at have adgang til Bogportalen for at nå ud til en bredere kundeskare.
Tidligere har der været automatisk adgang til Bogportalen, når et forlag indgik aftale med en distributør. Det var en del af pakken. Men i 2022 kom der voldsomt røre i branchen, da gebyret for oprettelse som nyt forlag på Bogportalen steg til astronomiske højder. En ændring, der vel at mærke kun var gældende for andre kunder end DBKS’ egne (læs: Det var Dafolos kunder, der blev ramt). Den monopollignende tilstand skævvrider markedet, da mikroforlag og selvudgivne forfattere reelt ikke har andet valg end at vælge DBK som distributør, da startgebyret er så stort, at det aldrig vil kunne tjene sig hjem, hvis du ikke udgiver ret meget.
I forbindelse med at skrive denne artikel var jeg nysgerrig på, om det fortsat er meget dyrt at blive oprettet på Bogportalen. DBK’s priser er ikke offentligt tilgængelige, og derfor kontaktede jeg dem naturligvis for at blive klogere – blot for at blive afvist med, ”at det ønskede de ikke at kommentere på.”
Den elektroniske bog
Distributionen af de elektroniske formater foregår– ligesom med de fysiske bøger – via en distributør. Det danske marked er nemt at overskue, der er nemlig kun en enkelt spiller på det. DistributørEN af elektroniske formater hedder Publizon. Det er nemt (og gratis) at blive oprettet som forlag hos dem, og du får hurtigt adgang til den bagvedliggende platform. Her er forlaget selv ansvarlig for at oprette og uploade e-bogs- og lydbogsfiler på deres bøger. Der skal indtastes et hav af oplysninger, men til sidst trykker du på launch og ganske hurtigt efter, er forlagets bøger tilgængelige til salg hos alle online boghandlere.
Men markedet for både e-bøger og lydbøger er kendetegnet ved et begrænset salg. Begge formater formidles primært til kunden via abonnementer på streamingtjenester. Publizon håndterer også distributionen til tredjepart – det vil sige streamingtjenesterne. Forlaget er dog selv ansvarlig for at indgå kontrakter med de forskellige streamingtjenester (ja, hver enkelt – ingen stordriftsfordele her) for så efterfølgende at ”åbne” for adgang i Publizons styringssystem. Alt vedrørende betaling foregår i øvrigt udenom Publizon.
Det er i øvrigt også via dette system, at bibliotekets eReol håndteres af forlagene. Som forlag kan du give tilladelse i systemet til, at eReolen må videreformidle bogen til deres lånere, men det er ingen garanti for, at de tager den. Hvis de tager den, kan du løbende følge med i antallet af udlån på de specifikke biblioteker.
Der er som sådan ikke noget unikt i det bagvedliggende distributionssystem for bøger. Sådan bliver masser af andre varer også håndteret. Men næste gang du sidder med benene oppe i sofaen med din bog og din kaffe, så ved du, hvilken rejse bogen har været igennem for at nå frem til dig. Det er i den forbindelse værd at bemærke at mange mindre forlag eller selvudgivne forfattere ikke satser på massedistribution, men sælger deres bøger på andre måder. Er du interesseret i litteratur, der måske ikke lige kan findes på tilbudshylden i Føtex, så find og følg de små forlag på deres SoMe profiler. Mød dem på messer eller bed din lokale boghandler lave et hjørne med lokal litteratur. Der er guld at finde.
Artiklen er skrevet af Christina Lassen-Andersen, der er forfatter til bøgerne Mørkelagt og Tabte drømme. Derudover er hun ejer af Forlaget Fjorden, der blandt andet også tilbyder professionel betalæsning.
Følg hende på Instagram.
HAR DU EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN,
SÅ HØRER VI RIGTIG GERNE FRA DIG PÅ KONTAKT@FIKTIONER.DK