Når bogen er skrevet, skal den sendes ud i verden. Mange forfattere er ikke voldsomt glade for PR og håber, at værket taler for sig selv. Omvendt ved de, at PR er nødvendigt, da bogen kommer ud i konkurrence med tusindvis af bøger hvert år. Med baggrund i et interview på Bogforum i år, fortæller PR-agent Anne Zenon her, hvordan personlige vinkler kan skabe interesse for bogen.
Der kommer færre og færre boganmeldelser i landsdækkende aviser, men bøger bliver rask væk omtalt i Go’ morgen Danmark, magasiner, aviser, radio og fagblade. Oftest pakket ind i en personlig vinkel (både for kendte og ikke kendte forfattere).
Mange forfattere tror ikke, at de kan komme i medierne, hvis ikke de er kendte. Men hvis man lægger en personlig vinkel omkring sin bog, så er der en del muligheder. I nogle medier er forfatterens navn faktisk ikke det vigtigste.
Som PR-agent har jeg lang erfaring i at hjælpe forfattere med at komme i medierne. På Bogforum i år talte jeg om netop dette med forfatterne Søren Poder og Pia Ryding, der begge har erfaring med at give personlige interviews som PR for deres bøger.
Søren Poder er forfatter og journalist. Selvom han har arbejdet som kulturjournalist, kom hele PR-delen af forfatterskabet bag på ham, da han debuterede i 2015 med Sidste skoledag, der handler om skoleskyderi.
”Med min første roman vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an med PR, altså, jeg vidste slet ikke, AT jeg skulle gøre noget. Jeg troede, at når bare jeg havde skrevet romanen, så ville forlaget sørge for, at den kom ud og solgte en masse eksemplarer. Sådan er det jo ikke.”
Søren grinede, mens han fortalte om sine oplevelser, og det kan jeg godt forstå. For selvom man har erfaring fra branchen, kan det godt komme som et chok, hvor meget arbejde der følger i kølvandet på en udgivelse.
”Jeg ville ikke lukrere på hændelsen”
Med sin næste bog var Søren Poder bedre forberedt og begyndte at finde vinkler i historien undervejs i processen. Han var således godt forberedt, da en mulighed opstod syv år efter debuten. Han fik en såkaldt ”nyhedskrog”, da en ung mand blev tiltalt for at have planlagt skoleskyderier i Danmark, og både Sidste skoledag og Søren endte i medierne. Han fulgte alle retsmøderne og så de mange parraller til sin roman. Undervejs kontaktede han forskellige medier.
”Jeg syntes, det var vigtigt at blive klogere på, hvad der sker forud for skoleskyderier,” forklarede Søren Poder på Bogforum.
Søren Poder understregede, at han var meget opmærksom på balancegangen.
Jeg ønskede ikke at lukrere på, at der var en ung fyr, der havde det rigtig svært.”
På baggrund af omfattende research vidste han, at skoleskyderne ofte kæmper med stor ensomhed, mobning osv. Søren ønskede ikke at forsvare gerningsmændene, men syntes det var vigtigt at få frem, at der ofte er tale om mennesker, der har råbt om hjælp længe.
”Der er flere nuancer, og det er vigtigt at få med.”
Redaktionerne ved jo godt, at forfattere vil have opmærksom på deres bog
Søren Poder gav flere interviews til både avis og radio. Inden for rammerne af sin viden tog han rollen som ekspert. På Bogforum spurgte jeg, om han kan give andre forfattere et godt råd, og han svarede:
”Man skal ikke oversælge sin viden. På redaktionerne ved de jo godt, hvorfor forfattere henvender sig, altså fordi forfattere gerne vil have opmærksomhed på deres bog, så hvis man kommer og er lidt for tilfreds med, at der er en ung fyr, der er tiltalt for skoleskyderi, så vil man hurtigt blive sorteret fra som useriøs. Jeg ved en masse qua min research, men jeg er jo ikke hverken psykolog, psykiater eller kriminolog. Jeg skal jo ikke komme og sige, at jeg har sandheden.”
”Nogen græd, når de krammede mig, fordi de havde læst bogen.”
Pia Ryding var meget bevidst om, at hun havde et budskab, da hendes roman Smukke & Lille skat udkom i 2017. Romanen er baseret på hendes og søsterens opvækst med seksuelle overgreb. Hun indledte interviewet på Bogforum med at sige, at hun skrev romanen, fordi hun ville gøre opmærksom på en gruppe børn, der let bliver overset.
”På det tidspunkt hørte man en del om Lisbeth Zornigs historie. Jeg syntes, det var vigtigt at gøre opmærksom på, at de overgreb også kan ske i helt almindelige familier, der ser ’pæne ud’.”
Pia Ryding havde således allerede været igennem en meget personlig proces, da hun skrev romanen. Alligevel var det specielt, da den personlige historie også kom i medierne. Ikke mindst fordi ingen kendte hendes historie, før bogen kom på gaden.
Da romanen udkom, tog hun på arbejde som alle andre dage og var i ’arbejds-mode’ med jakkesættet på, men kollegaernes reaktion viste hurtigt, at det ikke var en hvilken som helst dag.
”Nogle græd, når de krammede mig, fordi de havde læst bogen. Det var lidt specielt for mig.”
Det var en befrielse af blive fri af min historie
Pia Ryding bliver ofte spurgt, om det har været terapeutisk at skrive sin roman. Det har det ikke, siger hun. Men hun opdagede, hvordan særligt lydbogen var medvirkende til at frisætte bogen, så hun blev fri af sin historie.
”Min roman blev indlæst som lydbog, og året efter blev den oplæst på Bogforum. Det var så fint at sidde lidt bagved i salen og se, hvordan folk reagerede. Det var ikke min længere. Lydbogen var et selvstændigt værk.”
Oplevelsen var med til at give hende en følelse af at være fri for sin historie.
”Jeg er den, jeg er – ikke den jeg var. Sådan kunne det ellers godt være, når jeg blev interviewet af journalister. Især når de synes, det var ubehageligt at tale om, fordi den handler om seksuelle overgreb. Så det var en befrielse.”
Den personlige vinkel
På Bogforum talte vi om, at netop de underliggende temaer og følelser i en roman kan være en PR-vinkel. Søren Poder fortalte, at romanen om skoleskyderi selvfølgelig ikke var baseret på hans eget liv, men at der var følelser hos skoleskyderen, som han kender.
”Der er da mange af de følelser, som hovedpersonen går igennem, som jeg genkender fra min egen opvækst og skoletid. Jeg blev også smidt ud af skolen, og jeg følte mig også ensom meget tit og udstødt, hvis man kan sige det sådan. Men der er jo ikke nogen, der synes, det er interessant, at jeg var ensom som ung.”
Men der var jeg ikke helt enig. I mine øjne handler det nemlig om at gøre det til en interessant vinkel mellem dig og bogen. Hvis du kan løfte det op, så det bliver nærværende og relevant, så kan det finde vej til medierne. Det kræver, at man griber det an på den rigtige måde, og at man kontakter de medier, hvor vinklen passer. Hvis du fx. har skrevet en krimi om mordet på et barn, så behøver du ikke kontakte forældremagasinet ”Vores børn”. Men har du skrevet en roman om at være skilsmissemor og nyforelsket, så har du en vinkel. Jeg lavede også PR på en roman om en kvinde på 40+, der møder fordomme i datinglivet. Den var skrevet ud fra forfatterens egne følelser og blev en tophistorie i Femina i Danmark og Norge.
Et andet eksempel handler om en børnebog, der fokuserede på dræbersnegle og natursyn. Den fik en kæmpeomtale i Vegetar-magasin ved at trække på forfatter og illustrators levevis med permakultur. Hvis man som forfatter, er klar til at gå ind i den personlige vinkel, er der to centrale ting på spil. For det første: Synes medierne, at det er interessant? Og det næste er: Hvad har du selv lyst til at tale om? Pia Ryding nævnte det selv på Bogforum. Da hun lavede interviews om Smukke & Lille skat, havde hun det sådan her: ”Jeg kendte mine grænser for, hvad jeg ville sige og ikke sige.”
Hvad vil man være kendt som?
”Jeg forstår godt, at medierne vil have en personlig vinkel. Jeg er selv journalist og forstår interessen. Det er sådan, det fungerer, men jeg synes, man skal vride sig.”
Det var særlig svært med Søren Poders seneste roman Undergang. Romanen handler om et ældre ægtepar, der bliver adskilt under corona og skal finde hinanden igen. Der var ikke mange ligheder med forfatteren selv. Men mediemæssigt har han fået omtale ved at tale om den isolation, vi alle oplevede.
Med romanen fulgte faktisk også hans mest personlige PR-vinkel. Søren Poder havde nemlig udfordret sin mandlige hovedperson med en kronisk sygdom, som satte ham i risikogruppen under corona. Og her brugte Søren den samme kroniske tarmsygdom, som han selv har.
”Når sygdommen er i udbrud, skal man ofte på toilettet, så det passede godt med situationen med toiletpapir, der blev hamstret, hvis man kan huske det.”
Søren kontaktede derfor patientforeningen for netop den sygdom. Der kom en artikel i deres blad, og han lavede også et foredrag.
”Jeg havde ikke noget problem med at være personlig. Jeg synes egentlig, at det er fedt nok, at der er flere, der får kendskab til sygdommen.”
Til gengæld brugte han kun den vinkel til patientforeningen og ikke til andre medier.
”Det er en lille del af historien, så det ville være forkert at bruge den til andre medier.”
I interviewet talte forfatterne også om, at det kan være en god ide at tænke over, at ens PR-vinkler tilsammen understøtter det forfatterbrand, man ønsker at opbygge. Jeg plejer at sige, at alle vinkler skal danne en form for rød tråd i det overordnede billede. Det lyder måske svært, men ofte skriver forfattere om temaer, der betyder noget for den enkelte.
Vinklerne kan komme, efter det sidste punktum er sat
Nogle forfattere har en følelse af, at det er lidt forløjet at tale om en vinkel, hvis tanken ikke var der undervejs, da de skrev romanen.
Når jeg igennem mit arbejde spørger ind til netop bogens vinkel, er der mange forfattere, der pludselig kan komme med en masse gode bud og siger ’Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på’. Det er ikke noget, de opdigter. De har bare ikke tænkt tanken før.
Sådan var det også for Pia Ryding, da hun skrev børnebogen Nikoline & bolden. Den handler om en pige, hvis forældre ikke rigtig kan rumme, at hun ikke vil være en ’klassisk pige’ og have kjole på til en fin fest. Pia Ryding har skrevet historien med en tanke om at møde børn, hvor de er. Presseteksten blev derimod vinklet omkring kønsidentitet, som er meget oppe i tiden. Pia Ryding var helt paf.
”Først blev jeg faktisk meget provokeret, for det var ikke derfor, jeg havde skrevet bogen.”
Men da hun talte med sine voksne børn, som syntes, vinklen var oplagt, fik hun tænkt mere over det og ændrede mening.
”Nogle gange skal man gennem nogle skridt. Jeg havde ganske enkelt ikke set den vinkel,” siger hun.
Hverken Pia Ryding eller Søren Poder forestiller sig, at de fremover vil tænke i PR-vinkler, mens de skriver. Mens Pia Ryding skriver meget intuitivt, er Søren mere en plotter, men uanset hvad forestiller de sig ikke, at de allerede under skriveprocessen kan lægge en PR-plan.
Til allersidst spurgte jeg dem, om de kunne finde på at lade være med at lave PR for deres bøger. ”Nej, jeg skal jo have den solgt den på en eller anden måde,” svarede Søren Poder, og Pia Ryding var enig. “I wish, men man kommer ikke udenom at lave PR.”
8 gode råd til at skabe PR for din bog
1. Når din bog er på vej til udgivelse, så prøv at se den udefra og se hvilke vinkler, der gemmer sig i den. Der kan findes vinkler i handlingssporet, men også i de underliggende temaer. Få evt. andre til at hjælpe dig med at være nysgerrig på dit eget værk. Hvis der er en personlig vinkel, så find ud af hvad du vil fortælle, og hvad der forbliver privat. Husk at lave en rød tråd hen til bogen, så interviewet giver appetit på bogen.
2. Vi skriver vores bøger på bogens egne præmisser. Men det er okay at finde PR-vinkler både når vi skriver og senere. PR-vinkler kan have en modningsproces akkurat som vores skriveprocesser.
3. Man kan lave PR efter bogens udgivelse, hvis der er et emne, hvor bogen eller din viden kan bruges som journalistisk krog.
4. Lav grundig research på medierne inden du pitcher til dem. Tænk over hvem der er målgruppen for dig bog, og hvilke medier de bruger. Samtidig skal du også sætte dig ind i, hvordan du præsenterer din tekst i forhold til det specifikke medie. Gør det tydeligt for journalisten, at du forstår mediet og beskriv, hvordan vinklen passer til deres læsere. Forvent ikke at journalisten på et medie om angst, selv finder angstvinklen i din roman. Fortæl hvordan du har behandlet angst litterært, og hvis du også har det inde på livet, så fremhæv det på en måde, så man allerede kan få en fornemmelse af den færdige artikel.
5. Lad være med at oversælge – find ud af hvad din bog kan bære, hvis du påtager dig en ekspertrolle.
6. Husk de lokale vinkler – slå på det lokale stof.
7. Del din medieomtale på sociale medier. Fremhæv evt. det som du finder særlig interessant i omtalen.
8. Brug en kommunikationsstrategi til at skabe overblik over de ting, du vil gøre for at skabe synlighed for din bog. Tjek om der er en rød tråd. Du vil opdage, at meget af det arbejde du gør, gør andre opgaver nemmere. Når du har givet interview, bliver du klogere på din bog. Det kan bruges til både sociale medier og foredrag.
Anne Zenon arbejder til daglig som PR-agent i sit firma HistorieAgenten, hvor hun hjælper forfattere med at få deres bøger frem i verden. Derudover er hun selv forfatter til tre bøger. Anne er uddannet cand.comm. og er medlem af den skønlitterære bestyrelse i Dansk Forfatterforening.
Du kan læse mere om Anne Zenon her.
Og om HistorieAgenten her.