En af de største priser, man kan vinde som science fiction eller fantasy forfatter er Hugo’en. Sidste år blev prisuddelingen afholdt i Chengdu i Kina, men nu viser det sig, at alt ikke er forløbet efter forskrifterne. Tre forfattere blev diskvalificeret – tilsyneladende uden begrundelse.
Hugo Priserne
The Hugo Awards er opkaldt efter Hugo Gernsback, der i 1926 startede magasinet Amazing Stories. Magasinet var det første tidsskrift, der var dedikeret til genren science fiction. Nogle af de største science fiction forfattere, som Isaac Asimov og Ursula K. Le Guin har haft deres debut i magasinet, der stadig publiceres i dag, omend det de seneste 20 år har haft en lidt tumultarisk periode med skiftende ejere og redaktører. Hugo priserne uddeles til værker og forfattere, der befinder sig inden for genrerne fantasy og science fiction. Uddelingen har været afholdt siden 1953, og priserne blev oprindeligt uddelt i syv kategorier, men det har ændret sig løbende. Lige pt. uddeles prisen i 16 kategorier. Udover bedste roman, novelle og graphic story uddeles der også priser i kategorier såsom bedste fan forfatter (altså en, der skriver OM genrerne, f.eks. i magasiner eller på blogs) og best game (or interactive work).
Organiseringen af Worldcon
Det er World Science Fiction Society (WSFS), der hvert år står for at arrangere World Science Fiction Convention, som også bare kaldes Woldcon. Con’en har været afholdt hvert år siden 1939, med undtagelse af krigsårene 1942-1945. En af de mange begivenheder, der finder sted på Worldcon, er uddelingen af Hugo priserne.
Hvad angår selve afholdelsen af Woldcon, herunder prisuddelingsceremonien, så forholder det sig på den lidt mærkværdige og meget demokratiske måde, at stafetten for at afholde Con’en skifter fra år til år. Frivillige medlemmer af WSFS kan 2 år i forvejen pitche et forslag om at få Con’en til deres by. Når en by via afstemning vinder afholdelsen af Con’en, så følger ansvaret for prisoverrækkelsen, herunder håndteringen af nomineringsdata, med. Det er således ikke et centralt organ, der står for hverken nomineringerne eller prisoverrækkelsen.
Hvad angår nomineringerne, så er det som udgangspunkt læserne, der bestemmer, hvilke værker der skal nomineres, og hvilke der i sidste ende skal have priserne. For at kunne indstille tekster til nominering og for at kunne stemme skal man være betalende medlem af WSFS. Hvad angår selve nomineringen og afstemningen, er der sat et ret gennemtænkt system op, hvor stemmer vægtes alt efter præferencer. Selvom stemmesystemet er veldesignet, og processen med værtsbyer har mange år på bagen, så har Hugo-priserne alligevel været baggrund for en hel del debat.
De kontroversielle episoder
I 1987 var forlaget New Era Publications en af hovedsponsorerne af Worldcon, der blev afholdt i Brighton, England. New Era Publication udgav i 80’erne en række science fiction-antologier, men forlaget udgav også L. Ron Hubbards ny-religiøse bøger om Scientology. I 80’erne fyldte den lyssky Scientology bevægelse meget, og der var en del af science fiction-tilhængerne, der ikke brød sig om at blive affilieret med kulten. Samme år kørte Scientology en kampagne for at få Hubbards værk ”Black Genesis” nomineret. Det lykkedes næsten. Bogen kom på nomineringslisten, men fik færre stemmer end ”No Award”. I praksis betød det, at læserne hellere ville give prisen til de fire andre nominerede bøger eller foretrække slet ikke at uddele prisen (No Award) fremfor at tildele den til L. Ron Hubbard.
Fra 2013 til 2017 kørte de to højreorienterede forfattere Larry Correia og Vox Day stemmekampagnerne (Sad Puppies og Rabbid Puppies), der havde til formål at koordinere nomineringerne til Hugo-priserne. Kampagnerne blev af Georg R.R. Martin døbt ”puppygate”. Kampagnelederne beskyldte bl.a. tidligere Hugo priser for at favorisere politisk korrekthed, for at hylde højlitterære og smalle titler fremfor populære titler og for at give priser til kedelig, moraliserende og venstredrejet litteratur. Modstanderne kritiserede kampagnelederne for at køre deres egne værker ind i nomineringerne og for at være non-inclusive eller ligefrem racistiske og misogyne. Hele puppygate eskapaden må siges at være et miskmask af politiske standpunkter blandet sammen med forestillinger, fordomme og dogmer om, hvad der er rigtig science fiction- og fantasy-litteratur. Debatten om Puppygate var ikke et kønt kapitel i Hugoernes historie, men om ikke andet så viste debatten, at også genrelitteraturen kan være både politisk og sprængfarlig.
Og apropos sprængfarlig: I 2021 blev Worldcon afholdt i Washington. Her blev begivenheden sponsoreret af den amerikanske våbenfabrikant Raytheon Technologies. Også dette skabte virak, især blandt de nominerede forfattere. Mary Robinette Kowal, der var øverste ansvarlig for prisuddelingen, måtte ud i december samme år og undskylde for hendes valg af sponsor.
Den ulmende Chengdugate – The Hugo Awards 2023
I oktober 2023 blev Worldcon for første gang afholdt i Kina i byen Chengdu. Det er kutyme, at den lokale arrangørgruppe offentliggør data for de Hugo-nominerede titler kort efter prisuddelingerne, men det skete ikke sidste år. Data er først lige landet her i udgangen af januar 2024. Af listerne fremgår det, at tre nominerede, der havde opnået nok stemmer, alligevel var blevet dømt Ineligeble; altså at de selv eller deres værker ikke var berettiget til at modtage en pris. De tre forfattere er ikke selv blevet oplyst om, hvorfor de eller deres værker, på trods af nok stemmer, ikke er taget med i betragtning. Der er heller ikke givet en officiel begrundelse for, at de tre er strøget af listen.
Noget tyder altså på, at den lokale arrangørgruppe i Chengdu har tilsidesat de mange stemmer fra læserne og af uoplyste grunde har diskvalificeret de tre forfattere. De tre det drejer sig om er:
- Nomineret for bedste roman:
R.F. Kuang for bogen “Babel – Or the neccessity of Violence: An arcane History of the Oxford Translators’ Revolution” - Nomineret for bedste nye forfatter:
Xiran Jay Zhao, forfatter til YA-bogen ”Iron Widow” og børnebogen ”Zachary Ying and the Dragon Emperor” - Nomineret for bedste fan forfatter:
Paul Weimar, der blogger og podcaster om hans kærlighed til science fiction.
Det er værd at bemærke, at R.F. Kuangs ”Babel” allerede har vundet andre prestigefyldte priser, og at den i øvrigt blev en New York Times Bestseller kort tid efter udgivelsen. Den anden forfatter Xiran Jay Zhao, der er meget aktiv på sociale medier, delte d. 22. januar et opslag, hvori hun nøgternt beskriver diskvalificeringen. Opslaget er stadig at finde på Instagram, men på det kinesisk ejet sociale medie TikTok er det blevet slettet, tilsyneladende fordi det strider imod mediets community guidelines.
Parallelt hermed er der flere science fiction-fans, der er dykket ned i den offentliggjorte data, hvor de har fundet bemærkelsesværdige stemmemønstre.
Ingen fra den lokale arrangørgruppe har kommenteret beslutningen om at diskvalificere de tre forfattere eller de aparte stemmemønstre.
Sagen ruller fortsat og har allerede nu skabt mistanke om foul play. Konspiratoriske tanker om pres fra den kinesiske regering og smagsdommeri blandt medlemmerne af den lokale arrangørgrupper er allerede nu ved at tage form på forskellige internetfora, men ingen fakta er kommet på bordet. Sagen ramte mainstream medierne da The Guardian valgte at give sagen spalteplads den 24. januar 2024.
Inden længe starter en ny Hugo cyklus op. Næste prisuddeling finder sted i Glasgow 2024, men jeg tror ikke, at Hugo’erne kan fortsætte som hidtil. Der må komme svar fra sidste års arrangørgruppe i Chengdu, eller også må der ændres i enten metodikken eller samarbejdsprocesserne mellem WSFS og de lokale arrangørgrupper. Denne form for støj udfordrer hele Hugo-institutionen og dens ellers så fine idealer om en demokratisk, transparent og læser-baseret pris. Det er bare pisse ærgerligt.
Er man interesseret i sagens udvikling, vil jeg anbefale, at man følger R.F. Kuang, Xiran Jay Zhao og Paul Weimar på instagram. Ellers kan jeg også anbefale at følge bloggen File770.com, hvor Mike Glyer dækker sagen og alt muligt andet science fiction-relateret.
Nu skal jeg snart i gang med at læse Babel – Der er nemlig intet som forbud og censur, der trigger min nysgerrighed.
Artiklen er skrevet af Jannik Landt Fogt, der er forfatter til bogen Elektrisk blå som et 80’er digt. Derudover er han deltidsansat i den legendariske tegneseriebutik Fantask, hvor han skriver content til butikkens SoMe.
Følg ham på Instagram.
Derudover har oversætter og sci-fi ekspert Stig W. Jørgensen bidraget med sin ekspertise til artiklen. Ham kan du også finde på Instagram.