Det er vinter. Slå benene op og put dig under tæppet. Forkæl dig selv med et stort stykke cozy fantasy – den nye genre, der har taget verden med storm.

Jeg er ikke nødvendigvis til blod og lemlæstelse, krimi, krig og gys. Men når det kommer til min underholdning, hvad enten det er bøger, film eller TV, så foretrækker jeg noget med en bagside, grå zoner, moral med ufine kanter – den slags. Der behøver heller ikke at være action, men der må godt være noget på spil, noget drama der holder mig fanget. Derfor er det med stor undren, men også en vakt nysgerrighed, at jeg har fulgt genren cozy fantasy det sidste stykke tid – en genre hvor vores helte er ret normale, og hvor dramaet er skruet ned. 

Ligesom science fiction har fået en ny lillebror, den positive solarpunk, så har også fantasy-genren udvidet sine subkategorier; nemlig med hygge-lillesøsteren cozy fantasy. Genren eksisterer som en trodsig afvisning af den så gængse floskel om, at konflikt er bærende for al god litteratur.

Bevares, der kan stadig forekomme konflikter i cozy fantasy, men de synes ikke altid at kræve hverken sword eller sorcery for at kunne løses. Og ofte er konflikterne ikke med livet som indsats.

Cozy fantasy er mere et slice-of-life, der indtages under slumretæppet med en chai latte på sofaens armlæn. Ofte er der flettet romantik ind i fortællingerne, og så ender bøgerne altid godt – Happily ever after og alt det der.

De nye positive subgenrer

Og netop fokus på det positive synes at være en trend, der gennemstrømmer genrelitteraturen lige nu: Den førnævnte solarpunk bryder med dystopiens ofte nihilistiske verdenssyn, og den mindre udbredte genre hopepunk synes at være den diametrale modsætning til genren grimdark – måske kan man ligefrem tale om, at hopepunken er opstået som en protestbevægelse mod grimdarks håbe-løse historier. (Er disse genrer helt ukendte territorier for dig, så snup et kig i vores tekstboks længere nede i artiklen.)

Cozy fantasy skal ses som en del af denne stilistiske bølge, der trækker genrelitteraturen i en lettere og mere positiv retning. Men den låner også æstetiske virkemidler fra internetfænomener som fx cottagecore, der af nogle stemmer kritiseres for at promovere konservative værdier og kønsnormer. Så selvom dramaet er skruet ned i selve fortællingerne, så flytter det med (dramaet altså) i udenoms diskussionerne, der handler om, hvad der er god litteratur, og hvad der er litteraturens formål.  

Det lader ikke til, at der er en fast definition på cozy fantasy, måske fordi den stadig er så ung og i sin vorden, men man kan godt kaste et par snører tilbage i tiden og fiske andre værker frem, som kan minde om genren. Man kunne f.eks. pege på Terry Pratchetts ”Discworld-serie”, på Diane Wynne Jones ”Howl’s Moving Castle” og på Alice Hoffmans ”Practical Magic” som tidlige eksempler på genren. Nogle ville sikkert også kunne argumentere for, at dele af Neil Gaimans forfatterskab hører til i samme genre. 

Konfliktløse narrativer?

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store læser af cozy fantasy. Mine læsemæssige guilty pleasures er som sagt bøger med mere mørke temaer. Jeg synes f.eks. at Niklas Natt och Dags ”Bellmann Noir trilogi” er virkelig god. Men alligevel fascinerer den hyggelige genre mig. Udover Gaiman og Pratchet så var mit første møde med genren ”House by the Cerulean Sea” af TJ Klune. Bogen er oversat til dansk og har herhjemme fået titlen ”Eventyrhuset.”

Jeg synes, genren er interessant, fordi den bryder med flosklen om KONFLIKTEN som alle litterære narrativers omdrejningspunkt. Det er spændende at udforske, hvordan man kan holde en læser fanget, når high stakes skrues ned. I TJ Klunes tilfælde holder han læseren fanget med nogle af de mest charmerende karakterer, jeg har læst om. Børnene på hjemmet er i mine øjne det litterære element, der gør bogen værd at læse. Og det er spændende at opleve, at man som forfatter kan skabe fremdrift i en fortælling, uden at tempoet skal skrues op. Med det sagt, så oplever jeg også, at jeg til tider kan kede mig, men jeg tror helt ærligt, at det er mig, den er gal med og ikke den nye hyggelige genre. Når man som mig er opvokset med 80’ernes actionfilm, Koonz’ og Kings gyserromaner, og har læst superheltetegneserier siden jeg lærte at læse, så er man vant til, at historier har voldsomme konflikter. Den forventning skal aflæres, så man kan nyde at læse anden litteratur. Denne aflæring startede jeg på ved at begynde at læse poesi. Og nu fortsætter jeg den med at læse cozy fantasy.

Litterær positivisme

Måske er den positive vending i genrelitteraturen et litterært forsøg på at dreje blikket væk fra virkelighedens krige og klimakatastrofer. Kan man bruge noget så simpelt som ord på at optegne nye positive utopier, der kan inspirere og gøde jorden for aktivistiske bevægelser, der bryder med de sidste mange års litterære sortsind? Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men tanken er nærliggende. Jeg tror, der er både litterært og aktivistisk potentiale i den positive vending.      

Er du så heldig, at du er bosiddende nær Aarhus eller er frisk på en littera-tur til det jyske, så kan vi anbefale, at du kigger forbi den lille festival ”Cozy universer”. Det er en mindre version af ”Vilde universer”, der har været afholdt siden 2021. På programmet i år finder du bl.a. en panelsamtale og en publikumsamtale om henholdsvis solarpunk og cozy fantasy.

Du kan se hele programmet og købe billetter via linket her. Men du skal skynde dig, for det er allerede den 2. marts.

Science fiction: Udpluk af subgenrer

Science fiction: en form for spekulativ fiktion, der ofte er drejet omkring fremtidige koncepter, der involverer avanceret teknologi og videnskab. Science fiction er ofte drevet af et såkaldt ”novum” – et litterært artefakt der gør fiktionens virkelighed anderledes fra læserens virkelighed, eksempelvis: rumrejser, interdimensionelle rejser, tidsrejser osv.

Dystopi. En subgenre af science fiction der oftest udstiller et fremtidigt samfund, hvis tilstand tjener som en advarsel til læseren. Dystopierne har også ofte et novum som præmis for samfundets tilstand: Hvordan ville et samfund se ud, hvis staten havde overtaget fabrikationen og opdragelsen af børn (Aldous Huxleys ”Fagre nye verden”). Eller hvordan ville et samfund se ud, hvis fødselsraterne faldt og et patriarkalsk, kristent styre overtog USA (”The Handmaid’s Tale” af Margaret Atwood).

Steampunk. En subgenre af science fiction der stilistisk minder om London under dronning Victoria, hvor alle teknologiske opfindelser kører på damp. Vi taler mænd i høje hatte og kvinder i store kjoler. Tandhjul, mekanik og zeppelinere i lange baner. Steampunk kan indeholde afarter af skabninger fra de klassiske litterære værker såsom Frankenstein, Jekyll and Hyde, varulve og vampyrer.

Cyberpunk En subgenre af science fiction hvor mennesket har ladet sig forbedre med elektroniske implantater, og hvor menneske og maskine synes at være smeltet sammen. Er ofte håbløs fordi korrupte megavirksomheder har overtaget verdensherredømmet og sat de demokratiske idealer ud af spil. Individet synes at befinde sig i en overkapitaliseret og overteknologiseret verden, hvor der overlades ringe plads til menneskets sande natur.

Solarpunk En subgenre af science fiction hvor teknologien synes at være grøn og håbefuld. Vindmøller og solpaneler fylder, og det gør den kollektive tanke også. Her synes at være håb for, at menneskeheden kan opbygge et nyt og bedre samfund.

Grimdark: En subgenre der låner sit navn fra krigsspillet Warhammer 40k, hvor alt er krig: ”In the grim darkness of the far future there is only war”. Genren er voldelig, blodig og amoralsk. Skelnen mellem helte og skurke bryder sammen i krigens askegrå meningsløshed.

Hopepunk Også en subgenre til science fiction, men skal ses som en modreaktion til dystopiens og grimdarks mangeårige dominans. Med hopepunk synes samarbejdet at få forrang for konflikten. Der lægges vægt på inklusion, positive indstillinger og kampen for en retfærdig verden.

Fantasy: Udpluk af subgenrer

Fantasy er kort sagt en genre, hvor fortællingen foregår i en alternativ, som oftest middelalderlig verden, hvor mennesker og andre fantasifulde væsner anvender magi til at bekæmpe overnaturlige væsner. Fantasy kan også foregå i mere nutidige, eller fremtidige settings. I disse tilfælde tales der ofte om genren urban fantasy.  

High/low fantasy er en skelnen indenfor fantasygenren. I high fantasy fylder de magiske, overnaturlige træk af historien meget. I low fantasy er der stadig overnaturlige og magiske elementer til stede, men de er tonet ned, og betyder måske i virkeligheden ikke så meget for plottet.

Sword and sorcery er en afart af fantasy, hvor tempoet er skruet op, og hvor der lægges vægt på action, krige og slåskampe. Et godt eksempel er Robert E. Howards romaner om Conan. Det er sjældent hele verden, der skal reddes, og hyppigere mindre ”personlige” konflikter der skal puttes muskler i for at kunne løses.

Light/dark academia er den fantasygenre, der minder mest om steampunk. Den er visuel og koncentrer sig om fiktive ungdomskulturer, som de kunne se ud på en boarding school i 1930’ernes London. Litterære værker synes at udspille sig på skoler eller universitetet og handler ofte om en gruppe unges coming-of-age og deres oplæring i anvendelsen af deres magiske evner.

Cottagecore er en æstetisk bevægelse, der synes at favorisere broderi, urtehaver og hjemmebag. Forbilledet er et idealiseret bondeliv anno Europa på kanten af skiftet mellem det 18. og 19. århundrede. Cottagecore skal ses i sammenhæng med andre æstetiske internetfænomener som eksempelvis gnomecore, fairycore og goblincore. Både cottagecore og dark academia er blevet kritiseret for at være æstetiske bevægelser, der fremmer konservative værdier og kønsnormer.

Cozy fantasy er en nyere fantasy subgenre, der sætter parentes om konflikten og forsøger at fortælle mere slice-of-life-agtige fortællinger i en alternativ verden. Har ofte romancer flettet ind i narrativet og ender lykkeligt.  

---

SYNTES, DU OM ARTIKLEN?
KONTAKT@FIKTIONER.DK