”Væsler på loftet” af Hiroko Oyamada
Anbefalet af Christina Lassen-Andersen

”Væsler på loftet” er en lille fin sag, der er opdelt i tre historier båret af samme persongalleri. Bogen er skrevet i første person med en mandlig fortællerstemme. De tre historier hænger løseligt sammen, men har hver deres omdrejningspunkt. Underliggende er dog fortællerens hustrus brændende ønske om at få et barn og hans egen tvivl om samme.

Bogen er dygtigt oversat af Mette Holm, der uden problemer fanger tonen i bogen. Som læser sidder du hele vejen igennem med en urovækkende fornemmelse i kroppen. Historierne er uskyldige, men beskrivelser af scener og personer er konstant en lille smule skæve og ”forkerte”, og det er det sproglige greb, der gør bogen værd at læse.

Hiroko Oyamada er prisvindende japansk forfatter, og hun er nok mest kendt for ”Hullet”, der (ligesom ”Væsler på loftet”) også er oversat til dansk og udgivet af forlaget Grif. Den har jeg også læst, men den var et nummer for sær til mig.

”Væsler på loftet” anbefales til læsere af skæv og anderledes litteratur og/eller til folk med interesse i Japan og moderne, japanske forfattere.

”Kvinden i den lilla nederdel” af Natsuko Imamura
Anbefalet af Christina Lassen-Andersen

En kvinde vil gerne lære en anden kvinde at kende. Derfor gør hun alt for at studere den andens liv og præferencer for at finde det perfekte tidspunkt at introducere sig selv på. Det tidspunkt lader dog vente på sig. Enkelt plot, umiddelbart uskyldigt, måske endda genkendeligt. Det går dog stille og roligt op for læseren, at der er noget galt. Der er intet sundt eller kært over hovedpersonens stalkertendenser, der eskalerer bogen igennem.

Omdrejningspunktet er ensomhed og jegfortællerens manglende evne til at forstå sig selv og sine handlinger.

Udover at være et foruroligende portræt af jegfortælleren, er bogen også et kig ind i japansk levemåde og kultur, som jeg personligt er ret fascineret af. Sproget er legende og let, og Natsuko Imamura tegner fantastiske portrætter af sine karakterer.

Anbefales til læsere af kortromaner, og til læsere der har læst ”Døgnkioskmennesket” og har fået mod på andre japanske forfattere.

”Stitches” af Hirokatsu Kihara og Junji Ito
Anbefalet af Jannik Landt Fogt

Vi bryder formatet lidt, for det her er ikke en anbefaling af en enkelt bog, men af et forfatterskab.

Er du nysgerrig på japansk litteratur og kultur, så bør du stifte bekendtskab med den japanske mangaka (tegneserietegner) Junji Ito. Han er født i 1963 og har lavet gysertegneserier siden 1987. Han har derfor et kæmpe bagkatalog, der ofte kan virke lidt uoverskueligt at gå i gang med. Jeg vil anbefale, at man lader hans største værker ligge. De hedder ”Tomie” og ”Uzumaki” og er lange grafiske noveller med flere kapitler. De er fede, men måske også lidt af en mundfuld, hvis man er ny manga/Junji Ito-læser. I stedet vil jeg anbefale, at man starter med nogle af hans samlinger af korte, grafiske noveller. Dem er der en del af, og et godt sted at starte kunne være med ”Lovesickness”, ”Venus in the Blind Spot” eller ”Shiver”. Sidstnævnte fungerer som en form for ”best-of-opsamling” og indeholder nogle af Itos mest populære korte fortællinger.

Hvis man ikke har læst mangategneserier før og er lidt skræmt af formatet (man læser dem fra ”bagsiden” og fra højre mod venstre), så kan jeg anbefale den spritnye illustrerede novellesamling, der hedder ”Stitches”. Den er et samarbejde mellem Hirokatsu Kihara og Junji Ito og indeholder ni uhyggelige historier, der er akkompagneret af Itos illustrationer, samt en ekstra lille mangategneserie så man lige får en fornemmelse af formatet.

Junji Itos værker benytter ofte greb fra body- og kosmisk horror for at belyse temaer som besættelse, tab af menneskelighed og afmagt. De bedste af hans historier skræmmer ikke kun livet af dig, men giver dig også noget at tænke over efterfølgende. Bag hans detaljerede og makabre illustrationer gemmer der sig nemlig en humanistisk forfatter, der synes at være særligt interesseret i at undersøge spørgsmålet: Hvad vil det sige at være et menneske?