At lydbøgerne og andre auditive formater vinder frem på bogmarkedet er vel dårligt en nyhed mere. Nedgørelsen af lydformatet som underlødig litteratur burde her i 2024 være overstået, men der er stadig folk, som rynker på næsen af lydbøger og podcasts, ligesom der også er folk i den anden skyttegrav: De der mener, at den støvede, gamle bog er død. I virkeligheden er der plads til begge formater. Kia Lundsgaard, ejer af radiodrama.dk, præsenterer her i artiklen et kort oprids over lydbogens udvikling og minder læserne om litteraturens fordele, uanset hvilket format den måtte blive leveret i. 

Bogen – Det forældede medie
Ikke sjældent hører vi i nyhederne om manglende læselyst, læsehastighed og læseforståelse. Den traditionelle trykte bog har fået konkurrence på et marked, hvor både e-bøger, lydbøger og ikke mindst visuelle medier kæmper om læsernes gunst.

Der er fald i salget af bøger, færre biblioteksudlån, og folk ”giiiiider ikke” de der bøger. I det hele taget tyder overskrifterne på en fremtid, hvor bogen er en museumsgenstand, og sociale medier og streamingtjenester kommer til at stå for al underholdning, oplysning og vidensdeling. Men i kontrast til de dystopiske forudsigelser, viser Bogpanelets årsrapport fra 2023, at antallet af nye skønlitterære bøger både i trykte og digitale former, om ikke er stigende, så dog alligevel på et niveau, hvor der endnu ikke er grund til at spekulere over, hvor på museerne, de mange gamle bøger skal stå (se figur 1.9 fra Bogpanelets årsrapport herunder).

Lydbogen i vækst
Hvad der desuden er bemærkelsesværdigt er, at skønlitterære lydbøger nærmer sig samme antal udgivelser som e-bogen. Dette kunne indikere, at forlag ser potentiale i lydbogsmarkedet og derfor har opprioriteret netop dette format. 

Bogpanelets rapport er positiv læsning, fordi bogen tydeligvis ikke er ved at uddø. Den befinder sig blot i en udvikling, hvor vi læsere skal blive bedre til at acceptere og anerkende, at skønlitteratur er dannende og skaber selvindsigt for læseren selv, såvel som udsyn og perspektiv på omverdenen, uanset hvilket format den måtte komme i. 

I takt med, at smart devices er blevet allemandseje, er mulighederne for at lytte til podcasts og lydbøger steget markant. Den seneste undersøgelse fra Kulturministeriet om mediers udvikling fra 2022 viser, at 50% af den danske befolkning på 19 år og derover lytter til podcast minimum en gang ugentligt, mod 27% året før, ligesom flere også lytter til lydbøger. At unge mennesker har fundet en interesse i at lytte skønlitteratur, er en gevinst i et samfund, hvor tendensen for et ”quick fix” gennem Tik Tok, reels og stories fylder hos mange. At fordybe sig i en bog, en samtale eller en gåtur i længere tid ad gangen, uden konstant at tjekke sin telefon eller smartwatch, er svært. Det er en problematik, som forfatter Jakob Sorgenfri Kjær har undersøgt i sin bog ”Kig op”, der udkom i april 2024. Her kalder han ikke blot telefonen for en tidsrøver, men for en livsrøver. Kjær påpeger, at den digitale livsrøver er én af årsagerne til manglende trivsel, fordi vi prioriterer at være online fremfor tid til fordybelse og ro. At den skønlitterære fortælling vinder frem på lyd, kan måske være én af måderne, hvorpå vi kan finde tilbage til fordybelsen, nu gennem ørerne mere end gennem øjnene. Måske skyldes væksten, at lydbøgerne tilgodeser den travle hverdag; bøgerne kan være med os, mens vi er på farten og i gang.

Lyd som medie har de seneste 10 år vundet større og større indpas på medieplatformene. Lydbogens tilgængelighed er for mange blevet en måde at gøre de kedelige pligter mere overkommelige på, fordi det er muligt at få den gode historie i ørerne, mens vasketøjet lægges sammen eller ukrudtet fjernes – hverdagens ”spildtid” bliver fyldt ud med meningsfuld lytning. Flere lydbogsstreamingtjenester er blevet tilgængelige, og forlag prioriterer i højere grad at få lydbøger indtalt med erfarne lydbogsoplæsere, ligesom flere udgivelser også bliver krydret med et lydlag, der understøtter fortællingens handling og stemninger. Men lydbogen har ikke altid været anerkendt – tværtimod.

Lydbogen som andenrangslæsning
Iben Have og Birgitte Stougaard Pedersen, begge lektorer ved Aarhus Universitet har gennem mange år forsket i digitale lydbøger og forsøgt at gøre op med forestillingen om, at det både er bedre og finere at læse med øjnene end med ørerne. I det følgende vil jeg benytte deres begrebsafklaring, hvor indspilninger af tekster bliver omtalt som lydbøger, selvom der er stor forskel på lydbøger, lydfortællinger, taleradio og podcast. For læsevenlighedens skyld kaldes oplæste tekster af en fag- eller skønlitterær bog samt popularitetsudviklingen af disse for lydbøger.

De første lydbøger blev indspillet omkring Første Verdenskrig, hvor sårede og blinde soldater på internaterne fik mulighed for at lytte til fortællinger, som en del af deres sygeophold. Gennem halvfjerdserne blev bøger indtalt på kassettebånd og senere på CD’er, som man havde mulighed for at låne på bibliotekerne, hvorefter Mp3-filen og iPods kom til. IPods blev forholdsvis hurtigt udfaset, da smartphones dukkede op i det første årti af 00’erne. I dag bliver der i høj grad lyttet via smart devices, der kan tilgå diverse online platforme enten gratis eller mod betaling.

Senere blev lydbogen brugt som supplement til de læsesvage, og især i skoleregi blev eleverne med dysleksi tilbudt at kunne lytte til tekster fremfor at læse som den øvrige klasse. Mange steder var der en uofficiel holdning til, at boglytning var snyd, og at lydbøger derfor ikke var noget, som producenter hverken ofrede tid eller penge på. Lydbøger var på en eller anden måde et nødvendigt onde, men heldigvis er dette ikke længere en flertalsopfattelse, om end nogle stadig mener, at papirbogen er at foretrække.

Jeg vil slå et slag for, at vi ikke fremhæver det ene format frem for det andet, men i stedet glæder os over mangfoldigheden af fortælle-formater, der gavner endnu flere modtagere. Undersøgelser har i mange år vist, hvad fortællekunst, uanset medie, kan, og det er at danne og uddanne mennesker til at opnå større tolerance, forståelse og nysgerrighed for medmennesker på tværs af samfundslag og landegrænser.

At læse en lydbog
Der er åbenlyse forskelle på trykte bøger og lydbøger. Den ene er, at vi som samfund er opvokset med papirbogen. Langt de fleste små børn møder den analoge bog i en tidlig alder som pegebog eller føle- og røre bøger. Senere bliver der måske læst højt for dem, og det første de vil stifte bekendtskab med i børnehaven og senere skolen, er bogen med bogstaver og illustrationer. Vi ved instinktivt, hvordan en bog skal holdes, hvor øjnene skal være, at siderne skal bladres, og at det kræves, at kroppen på en eller anden måde er i en fast position, der skaber læsemulighed. Det er ganske anderledes, når vi skal lytte til en lydbog. Vores forforståelse er ikke på samme måde en iboende færdighed, men noget der skal trænes for, at vi kan blive aktive lydbogslyttere, der får den samme litterære oplevelse som ved læsning af en fysisk bog. Det er umiddelbart de færreste, der sætter sig ned, tænder for en lydbog og bliver siddende uden at foretage sig yderligere. Kroppen er ikke på samme måde fikseret ved lytning, som den er ved læsning. Derfor er der også mange, der netop bruger lydbogen som udfyldning af spildtid, som beskrevet tidligere.

Jeg vil påstå, det ikke kun handler om at forene det fornuftige med det fornøjelige, men at det i høj grad også handler om, at vi skal gøre noget for ikke at falde i staver. Hvis kroppen bare sidder uden aktivt at foretage sig et eller andet, og der skal være fuldt lyttefokus i længere tid, vil afbrydende tanker ofte melde sig, øjnene vil få øje på et lytteforstyrrende element, eller man vil falde i søvn – og mistes det mindste fokus, så vil fortællingens meningsfuldhed også forsvinde. Dette gælder også, hvis man lige skal tjekke en SMS eller endnu mere, hvis der skal skrives en kort besked. Lytning, læsning og skrivning samtidig går ikke hånd i hånd. Mange vil også sige, at de lytter bedre enten ved foredrag eller lydbogslytning, hvis de strikker, hækler eller krussedulle-tegner imens. Og derfor giver det mening, at mange lytter, mens de er aktive – det handler ikke om at udnytte tiden bedst muligt, men om at vores aktive lytning umiddelbart er mere effektiv, når kroppen er i brug, hvilket også Have & Pedersen pointerer.

En anden markant forskel er, at når vi læser fysiske bøger, så skal vi selv forestille os, hvordan personerne lyder og ser ud. Det er ikke helt det samme med lydbøger. Her har producenten på forhånd truffet nogle valg. F.eks. har lydbogens fortæller en stemme, og mon ikke mange kan nikke genkendende til, at man kan høre verdens bedste bog, men hvis stemmen forstyrrer det indre øre, så bliver oplevelsen også derefter. Måske lyttes bogen ikke engang til ende. Derudover kan et understøttende lydbillede med musik og lydeffekter skabe en ekstra dimension til oplevelsen.

Det kræver både en lyttebevidsthed og lyttetræning at anvende lydbøger.

Lytteraturen er en gave
Lydmediet er i konstant udvikling, hvor både professionelle og amatører eksperimenterer med fiktionskoder, musik, lydbilleder og formater, der genremæssigt bevæger sig mere i hybrider end entydige genrekasser – og alt dette til glæde for de mange lyttere.

For år tilbage lavede Third Ear i samarbejde med Fox & Foxy en såkaldt ”podwalk”, der hed ”Stalker”. Her skulle to personer synkront lytte til den samme rammefortælling, men hver især fik de opgaver, der skulle løses undervejs. Undervejs fik de to personer modsatrettede informationer, og det åbnede op for et interaktivt og medrivende format. Ingen andre medier kan på den måde aktivt inddrage modtageren, og oplevelsen er enestående.

En anden type podcast, der har vundet frem, kan man kalde for relationspodcasts, hvor ligesindede kan finde sammen på tværs af nationale og internationale grænser. Små niche-fællesskaber, der dyrker temaer, som kun få kender til; en særlig tegneserie, et bilmærke eller bornholmerure. Alle har mulighed for at lytte med og måske endda interagere med podcastværterne gennem podcastens sociale medier.

Det positive ved, at markedet for lydproduktioner er stigende er, at det har udvidet mængden af litteraturnydere og dermed også øget muligheden for et match mellem flere brugere og de enkelte fortællinger. Mulighederne for lydformatet er uendelige, og det bedste er, at lydformatet har gjort litteraturen mere tilgængelig, da bukselommen, gennem telefonen, er blevet verdens største bibliotek.

Lytteraturen kan bruges af stort set alle – og det er en kæmpe litterær gave i en tid, hvor læselysten og læsemotivationen er dalende.

---